Det sværeste ved at finde en psykoterapeut, er at blive bevidst om, at man har brug for én. Så velkommen til at have fundet frem til mig, som din mulige hjælp og støtte, til at komme videre i livet.
Psykoterapeut med speciale i
SE Traume Terapi samt Imago Parterapeut
Er I et sted i livet, hvor det hele er lidt svært? Måske har I som par, brug for hjælp? Måske er I ramt af sorg i familien, er gledet fra hinanden, har oplevet utroskab, har for mange skænderier eller bare synes, at det er svært, at få samlivet til at fungere?
Måske har du oplevet svigt, psykisk eller fysisk vold, overgreb, overfald, voldtægt, stress, angst, sorg, depression, mindreværd, mobning, eller anden form for krise? Måske du har fået en diagnose, som er svær at håndtere?
Måske har du ikke oplevet noget af ovenstående, og ikke er i krise – men har brug for hjælp til at komme videre, lære mere om dig selv og udvikle dig personligt eller professionelt?
Hos mig får du plads til at tale om alt det som du synes er relevant, uden at blive dømt, vurderet eller rettet. Med hjerterum, nærvær og fortrolighed, møder jeg dig lige der hvor du er.
Jeg arbejder i fuld overensstemmelse med Dansk Psykoterapeutisk Forenings etiske regler.
Med en del uddannelser og kurser, mange års erfaring og stribevis af tilfredse klienter, kan jeg måske også kan hjælpe dig eller jer.
De bedste hilsner og velkommen til!
Dorthe Iversen
Psykoterapeut, Traume - og Parterapeut.