Min barndom var ret kaotisk. Min mor var psykisk syg, og mine forældre blev skilt da jeg var to år. Min mor havde været min far utro, så vi flyttede direkte ind til den mand hun var utro med – og hans meget strenge mor, som han boede hos. Samtidig blev min mor patient i LSD-forsøgene i kældrene under Frederiksberg Hospital, som blev skildret i TV-serien https://play.tv2.dk/serie/det-sindssyge-eksperiment.
Selvom det var normal kutyme i 60’erne, at børnene blev hos mor, valgte man at splitte os ad, så min storebror flyttede med min far og jeg blev hos min mor. Min mor mors nye mand, tog mig til sig som sin egen. Han var redaktør på en avis og var meget lidt hjemme.
Da jeg var 4 ½ år gammel kom min lillebror, og da jeg var 11 år gammel, forsvandt han og min stedfar desværre ud af mit liv, meget pludseligt.
Min mor var meget syg, og røg på den lukkede afdeling, hvor hun var i behandling i 6 måneder. Imens boede jeg hos min biologiske far og hans kone, hvor vi nu var 4 børn.
Som 12 årig boede jeg som eneste barn hos min mor. Jeg husker det ikke som svært, da jeg havde lært, at jeg måtte klare mig selv. Jeg husker bla, at jeg gik alene afsted på min allerførste skoledag. Men jeg husker, at hun sagde til mig, at "når jeg er død, får du et godt liv". Det har til gengæld været traumatiserende for mig. Jeg ønskede jo bare en mor dengang, men kan godt se i dag, at hun havde ret. Jeg fik først et godt liv, da hun var væk.
Jeg var udadtil den glade pige, med stor mod på livet og som altid var med, selvom det haltede lidt i skolen.
Min mor havde mange mænd i sit liv og det gjorde det svært en gang imellem, især da jeg var 14 år, og en af mændene blev lun på mig. Det var frygteligt, for min mor var meget glad for ham, men det endte med, at hun smed ham ud! Og selvom jeg var (og er) meget bramfri, følte jeg mig utrolig skamfuld og skyldig. Det var et traume for mig i mange år, som jeg først har fået bearbejdet som voksen.
Som ung, blev jeg uddannet frisør og mødte en fyr, som jeg blev meget glad for. Samtidig ville jeg gerne ”væk fra det hele” og havde planlagt en rejse til Californien, hvor jeg skulle arbejde som Au-pair. Jeg var bange for at miste fyren, men min mavefornemmelse sagde mig, at jeg skulle tage af sted. Så jeg tog heldigvis afsted. Jeg har lært om mig selv, at jeg skal væk fra hjemmet og ud at rejse, for at ”komme hjem til mig selv”.
Da jeg kom hjem fra Californien, havde min mor det meget svært. Hun og hendes kæreste drak meget. Jeg så min mor på bænkene i Herlev, hvor hun hang ud med alkoholikerne. Det var meget svært at være i. Min kæreste, som i dag er min mand, fik tilbudt et job i England, og jeg var den første til at sige YES let´s go! Og det gjorde vi så.
I London fik jeg job som frisør, jeg underviste og lavede shows og havde en fest. For første gang nogensinde, følte jeg mig fri! Vi boede på et lille bitte værelse lige udenfor London. Det var ikke særlig fedt, men det var en starten på vores nye eventyr.
Vi fik 2 børn og blev i England i 16 år. Vi startede en virksomhed sammen, hvor jeg stod for bogføringen, ansatte personale og var blæksprutte. Vi har stadig virksomheden, som min mand nu må passe, så jeg kan passe min passion for at hjælpe sårbare mennesker.
Imens vi boede i England, var jeg regelmæssigt i Danmark, hvor jeg selvfølgelig besøgte min mor. Men det blev sværere og sværere, ikke mindst fordi min mor blev misundelig på mit liv, hvilket især kom til udtryk når hun var fuld. Jo mere alkohol, jo mere udtalt blev det. Min mor tog sit eget liv i 1999.
I 2005, da vores børn var 9 og 11 år, besluttede vi at flytte tilbage til Danmark. Vi købte hus og jeg glædede mig til at blive forenet med resten af familien. Glæden blev dog ret kort og
vores parforhold begyndte at knage. Jeg tænkte, at jeg skal noget andet. En god ven introducerede mig til terapiverdenen!
Den verden blev et interessant bekendtskab. Allerede første dag på introduktionsholdet, fik jeg et kæmpe angst anfald! Et slide viste, at ”man altid har et valg”! På sliden stod der;
Eksistens; Vil du leve (ja / nej) - Vil du dø (ja/nej) ”
så man kunne altså gå 2 veje! Sådan havde jeg aldrig tænkt på det før. Eller jo, min mor valgte jo at tage sit eget liv, men jeg blev virkelig bange, da det gik op for mig, at jeg også selv skal dø en dag. Samtidig med angsten blev jeg også nysgerrig på min egen reaktion. For hvorfor reagerede jeg sådan? Hvorfor dette angst anfald? Og det blev åbningen for mig ind i terapiverdenen.
Jeg tog den 4-årige psykoterapeut uddannelse som Gestaltterapeut, med teori om eksistentielle problematikker, hvilket er udgangspunktet for den terapi jeg tilbyder i dag.
Efter endt uddannelse som gestaltterapeut, udvidede jeg med efteruddannelse som chok traume terapeut, SE terapi, hvor fokus er på nervesystemet. Det var lige ”down my street” da det handlede om krop og sind og de forløsninger som man oplever i SE terapien.
Undervejs i mine uddannelser har sidegevinsten været, at det har forløst en masse af mine egne barndomstraumer, og at jeg har lært at forstå!
Det ”sjove” ved at være terapeut, er at man konstant ønsker at dygtiggøre sig, og at der altid lige er en til relevant uddannelse, og lidt flere kurser.
I dag har jeg min egen praksis, og tilbyder både individuelle sessioner og sessioner til par.Jeg elsker at gøre en forskel for mine klienter, så de får det bedre.
……. Og mit parforhold er godt og er blevet meget mere levende….ikke at forglemme.
