Gestalt terapi

Hvad er Gestalt terapi

Gestaltterapi er en nyere terapiform, der er udviklet i slutningen af 1940’erne af Fritz og Laura Perls. Gestaltterapi bygger på fænomenologi, eksistentialisme og gestaltpsykologi.

Siden sit udspring har gestaltterapi flyttet sig i sin form, så terapien i dag er mindre konfronterende og mere støttende.

Det overordnede menneskesyn er det eksistentialistiske, der blandt andet har fokus på ansvar, frihed og valg.

I terapien tages der udgangspunkt i klientens oplevelse her-og-nu. Der arbejdes udefra og ind som en løg der bliver pillet.

Gestaltterapeutisk forståelse

I den gestaltterapeutiske forståelse har mennesket en iboende kraft, der altid retter sig mod balance – og når den er oprettet så ubalance.

For at kunne opretholde sund ligevægt og kunne pendulere smidigt mellem balance og ubalance, er det væsentligt at kunne mærke egne behov, kunne prioritere mellem dem og leve med dem ført ud i livet.

I vores dagligdag kan det være behovstilfredsstillelse af almindelig karakter som vand og mad og hertil fx behov for at være alene eller sammen med andre, behov for at føle man hører til et sted og er værdsat og elsket.

Uanset hvad behovet er, kludrer vi meget hurtigt rundt i, at få det, vi har brug for. Når vi ikke kan mærke, hvad vi har brug for og når vi ikke tør gå efter det – så er det ofte aflejringer fra fortidens, der spille os et pus.

I gestaltterapien er der meget at hente i forståelse af egen fortid, men det der virkelig rykker, er når disse mønstre og oplevelser – genopleves i nuet med opmærksomhed.

Det bliver til a-ha oplevelser – hvor både hoved og krop er med i de nye erfaringsdannelser.

Ordet Gestalt i gestaltterapi er tysk og kan oversættes til helhed. Netop det at danne nye helheder – nye forståelser, er centralt i gestaltterapien.

Hvordan ser du verdenen? Ser vi det samme på disse to tegninger?

Den første tegning – ser du en vase eller to ansigter?

Den andet tegning. Ser du En gammel dame eller ung smuk kvinde med stor pels, som kikker bagud?

I Gestalt terapien vil vi arbejde på at kunne se sig selv, og andre klart. At kunne forbinde sine tanker med krop og følelser og være forbundet med livet som det leves og opleves.

Gestaltterapi er en åben ”opdagelsesrejse”, gennem venlig dialog. Du kan frit dele sider af dig selv, som du ikke gør udenfor. Her kan du i trygge rammer prøve dig selv af på nye måder.

Gestaltterapi er velegnet til årsagsbehandling: At komme til bunds i det der foregår og at finde måder at håndtere situationen på. At få en dybere forståelse og at være bedre rustet næste gang noget lignende opstår.

Gestaltterapi er velegnet til forebyggelse og behandling af angst, depression og belastningsreaktioner. I terapien taler vi også om grundfølelser og tidlig tilknytningsteorier hvis relevant.

Hvis du, eller én du kender, kan nikke genkendende til noget af ovenstående og kunne tænke dig/sig at arbejde med det, er du velkommen at ringe til mig på 60 68 77 00 eller skrive til mig her. Det er aldrig for sent at arbejde med sig selv.

Kontakt mig via. mail herunder

Priser

Individuel terapi BEMÆRK 75 min.
1 x  75 min.: 900 kr.
Klippekort 3 x 75 min.: 2550 kr. (850)
Klippekort 5 x 75 min.: 4000 kr. (800)
Klippekort 10 x 75 min.: 7000 kr.  (700)

Du kan betale på mobile Pay til 60687700 eller bankoverføre til Nykredit reg. nr. 5470 konto 1915650.

Der gives 10% rabat på individuel terapi til studerende, pensionister og bistandsklienter, en time koster således 810 kr.
Ved klippekort gives der 10%. Betaling kan foregå via mobile Pay eller kontant.

Afbud skal gives via telefon eller sms senest dagen før inden kl 17. Ved afbud herefter skal der betales for hele sessionen.

 

Hvad er en Gestaltterapeut?

Noget af det særlige ved gestaltterapi er, at jeg som terapeut deltager på din rejse ved at have en dialog. Dialog er når 2 personer taler sammen med udvikling og opmærksomhed af synspunkter.

Ved både at blive set og respekteret samt udfordret der hvor du er, får du:

  • en rejsekammerat ved din side, som vil støtte dig, når du mærke og opleve noget, der er svært
  • mulighed for at genskabe og mærke handlemønstre i nuet, så du bliver bevidst både i krop og tanke
  • fokus på dine ressourcer